Sådan skifter I
Så nemt er det at skifte til Juno.
At skifte it leverandør er den slags, man udskyder, fordi man ikke ved, hvad man går ind til. Derfor har vi skitseret hele forløbet her, så I kan få ro i maven med det samme. Processen findes både som en kort video og som skrevne trin, så I kan vælge selv.
Se, hvordan det foregår
Se videoen her, eller læs hvor nemt det er, trin for trin herunder.
Trin for trin

Trin 1
Første møde. Det første skridt mod enklere it.
Jeres første møde med Juno. Her taler vi om jeres nuværende opsætning, hvad der driller til daglig, og hvad vi vil anbefale jer i stedet. Mødet handler primært om rådgivning og forslag. Det er den samme person, der sidder med jer her, som kommer til at drive jeres it bagefter.
Trin 2
Aftalegrundlaget. Ét dokument, underskrevet online.
Efter mødet får I et digitalt aftalegrundlag, I kan læse igennem i ro og mag, inden I beslutter jer. Det indeholder fast pris pr. medarbejder, hvad der er inkluderet, svartider, databehandleraftale og en ansvarsmatrix. Det kan underskrives online.
Trin 3
Planlægning. Vi lægger datoerne fast.
Når aftalen er underskrevet, holder vi et opstartsmøde. Her udveksler vi de sidste oplysninger, aftaler deadlines og lægger en plan, der tager hensyn til de uger, hvor I har travlt. I får en dato for, hvornår jeres nye opsætning står klar.

Trin 4
Opbygning og opfølgning. I arbejder videre imens.
Vi bygger jeres nye opsætning op ved siden af den, I har, så der ikke bliver rørt ved noget, der er i drift. Undervejs holder vi jer opdateret, og vi vender tilbage, hvis der er noget, I skal tage stilling til, før vi kan komme videre.
Trin 5
Gennemgang. I ser det færdige resultat.
Når alt står klar, viser vi jer det hele: hvordan det virker, hvad der er ændret, og hvad I får ud af det. Her har I ét job, og det er at sige til, hvis noget skal være anderledes, så vi kan nå at rette det, inden I går live.
Trin 6
Glad eller gratis. Først her siger I endeligt ja.
Det er lige her, I har chancen for at sige, at det ikke er noget for jer. Vi retter til, indtil I er tilfredse, og det koster naturligvis ikke ekstra. Vil I ikke have det, koster det jer ingenting, og I fortsætter med det, I har.
Læs mere om Glad eller gratisTrin 7
Go-live. Vi er klar til afgang.
Jeres nye opsætning kan nu tages i brug, og vi møder op hos jer på dagen, så alle bliver hjulpet godt i gang. De næste to uger holder vi ekstra øje, og efter en måned mødes vi og samler op.
God fornøjelse med jeres nye it afdeling.
Brug for at snakke med os?
Vil I også have it, der bare virker?
Udfyld og vi vender tilbage hurtigst muligt
Danske virksomheder, der stoler på Juno

